Dørmåtter i mange udgaver
Vil du skåne dit gulv for snavs fra sko og støvler, så har vi nogle robuste dørmåtter til dig. Placér den ved din dør, så folk nemt kan tørre deres sko af inden de kommer ind. Hos Amager Isenkram forhandler vi dørmåtter i simple designs, men også nogle med flotte mønstre. Se udvalget og find den, du synes bedst om.
Køb den rette dørmåtte
Du er på jagt efter en dørmåtte, men hvilken type skal det være? Du kan vælge mellem to forskellige typer af måtter: smuds- og kokosmåtter. En smudsmåtte klarer nemt det daglige snavs året rundt. Den har en bagside af PVC, hvilket gør, at den ikke flytter sig, når man træder på måtten og tørrer sine sko af. Du kan få en smudsmåtte i tre forskellige størrelser: 40 x 60 cm, 60 x 90 cm og 80 x 120 cm.
Hvor en smudsmåtte kan tage det mest basale snavs, kan en kokosmåtte komme mere i dybden. Fibrene på måtten er stivere og længere, så den kan komme op mellem rillerne på dine sko og støvler. Denne slags måtte kan være en fordel at have i et hjem, hvor man er meget ude eller ofte kommer i kontakt med fugtig eller mudret jordbund.
Måtterne kommer i forskellige designs. En almindelig kokosmåtte er ganske enkel og uden noget mønster og kommer i størrelsen 40 x 60 cm. Du kan også vælge en måtte af lidt sjovere karakter. Vi har måtter med Star Wars og Batman tema, så du kan sætte et lidt personligt præg på velkomsten. Og til de designbevidste hjem, kan du få kokosmåtter med gummidetajler der skaber et dekorativt mønster. Få dem enten som en rektangel eller halvmåne. Find din næste dørmåtte hos Amager Isenkram.